Glinkas Rubin har en fantastisk beliggenhed i grønne omgivelser med mange rekreative muligheder for voksne og børn. Der hersker en næsten landsbyagtig atmosfære med lav bebyggelse i de omkringliggende haveforeninger og græssende dyr i Børnens Dyremark. 

Der er kort afstand til indkøb, institutioner og skole, bus og S-tog, og kun et par minutters gang til Valbyparken, Kulturhuset Karens Minde, Fiskerihavnen og det fredede område på Tippen.

Handlende har kun to minutters gågang til Superbrugsen og Irma (som har søndagsåbent), og både Fakta, Matas, Apoteket, Posthuset, bager, slagter, grønthandler, café, blomsterhandler ligger tæt på.

Af offentlige transportmidler har buslinjerne 3A, 10 og natbussen 80N stoppesteder to minutters gang fra foreningen. Sjælør station, med linierne A og E, samt Ny Ellebjerg station, med linierne A, E og F, ligger kun få hundrede meter væk.

Til højre er links til forskellige aktiviteter og tilbud i området.
 

Børnenes Dyremark


Børnenes Dyremark er en forening hvor alle med tilhørsforhold til Sydhavnen kan være med. Foreningens medlemmer har mulighed for at holde hest, geder og kaniner på området som er lejet af Københavns Kommune. Der er mulighed for selv at holde dyr, blive passer eller få halvpart i fælleshestene, eller bare komme forbi for at kigge på dyrene.  
 

Karens Minde Kulturhus


Er samlingssted for rigtig mange aktiviteter og initiativer. Her kan man finde: Sydhavnens Bibliotek, Café Karen, Dansepavilionen og meget mere. Følg med og hold dig orienteret på kulturhusets hjemmeside www.kmkulturhus.dk.
 

Valbyparken


Valbyparken er Københavns næststørste park, og har både alt det grønne og udsigten til vandet. Parken rummer bl.a. rosenhave, temahaver og en frøpark. Derudover findes boldbaner, naturlegepladser, grillpladser, Café Rosenhaven og en disc golf bane. Valbyparken er også kendt for at afholde Grøn koncert og mange andre arrangementer. 
 

Tippen


Sydhavnstippen, også kaldet Tippen, er et stort fredet naturområde kun fire minutters gang fra Glinkas Rubin. Her er vilde dyr, blomster og masser af frugttræer. 


Haveforeninger

Musikkvarteret er omkranset af fire dejlige haveforeninger: H.F. Mozart, H.F. Frederiksholm, H.F. Frederikshøj og H.F. Musikbyen.

Valbyhallen

I Valby-hallen og på de tilhørende boldbaner kan man dyrke mange forskellige former for sport, følge Boldklubben Frem og se koncerter.